Vandvisionen har fået udarbejdet et notat om energieffektivitet i renseanlæg, som er blevet sendt til EU-Kommissionen som inspiration til deres arbejde og revision af byspildevandsdirektivet.
Vandvisionen takker de tre forsyningsselskaber og deres spildevandsanlæg, som er repræsenteret i notatet, hvor de fortæller om deres energibesparende initiativer. De tre forsyningsselskaber er VCS Denmark og Ejby Mølle spildevandsrensningsanlæg, Biofos Danmark og Avedøre spildevandsrensning anlæg og endelig Aarhus Vand og Marselisborg spildevandsrensningsanlæg.